På 10. årgang her du to timers valgfag om ugen.
Vi tilbyder følgende valgmuligheder:
Padel
Padel er en skøn sportsgren startet i 1969 i Mexico og har siden vokset sig kæmpestort. Det tager kort tid at lære, lang tid at mestre og man får altid sved på panden. Man beskriver typisk Padel som en kombination af Squash (grundet brug af glas som bande) & Tennis (spiller med en bold som ligner en tennisbold, teknik og grundet pointfordeling)
Prøv vores valghold - du bliver ikke skuffet.
Psykologiens veje & dannelse
Formålet med faget er, at eleverne får et indblik i og forståelse for, hvorfor vi som mennesker er, som vi er, og hvorfor vi gør, som vi gør. Vi arbejder med forskellige emner som forskellige psykologiske retninger, kærestevold hvor vi deltager i en stor landsdækkende konkurrence, psykisk sygdom og psykisk sundhed, drømmetydning og vi slutter af med at arbejde lidt med eksamenstræning og lidt med eksamensangst.
Teknologiforståelse/Fysik-kemi
Valgfaget er delt op i to semestre. I det første semestre vil vi arbejde med teknologiforståelse. Vi vil arbejde med forskellige emner såsom programmering, digital design, 3D print, robotter, apps, samt løsning af forskellige problemstillinger ved hjælp af teknologi.
I andet semester vil vi kaste os over fysik-kemi. Vi vil undersøge hvordan universet er blevet dannet, se på hvad lys er for en størrelse, kigge på kemien i levende organismer samt undersøge hvordan vi kan skabe energi i fremtiden.
Tysk
Eleverne skal i faget tysk udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv.
Vi forventer, at du bidrager til et godt læringsmiljø på tyskholdet, hvor der vil være tid til fordybelse og plads til alle.